Log ind
Hovedside

Sunekærslægten

Nedenstående kapitler er udfærdiget af barnebarnet Birgitte Munch i samarbejde med hendes mor Ragnhild Munch i årene 2009-2011 (sidstnævnte datter af Julius og Ingeborg). Mange af oplysningerne er fra gamle avisnotater efterladt af Ingeborg og Julius og notater fra disse.

Ragnhilds far er Søren Julius Sunekær, født Andersen, født den 26.4.1881 på Svendekær på Fyn.

Søren Julius som ung
Søren Julius som ung

Julius far hed Jørgen Andersen, født den 20.12.1837. Han var møbelsnedker (model) og tømrer. Han var underkorporal i krigen 1864, senere korporal. Han boede på landet udenfor Svendborg. Han var født i Veflinge?

Han igen var søn af Anders Larsen født ved Røde Mølle. Han var møllebygger om sommeren og rokkedrejer om vinteren. Senere i livet var han kun rokkedrejer i Banggaard. Han var gift 2 gange. I det første ægteskab med hustruen fra Højrup fik han to børn, hans ældste søn var Jørgen. Han fik 3 børn med 2. hustru. Der er en skudsmålsbog fra 1852 samt en bog om Felttjeneste for menige i infanteriet fra 1859(62), begge har været Jørgens.

Julius mor hed Maren Kathrine Petersen. Hun kom fra Ditlevsdal i Vigerslev. Hun havde lært modepynt i Odense. Der er også en skudsmålsbog om hende . Hun var datter af en gårdejer fra Rue - Simon Petersen.

Jørgen og Maren fik 12 børn sammen. De 2 døde som små, en dreng døde som 16 årig. Der var 8 drenge og 4 piger. Søren Julius var den næstyngste af børnene. De øvrige børn hed Katrine, Anders Peter, Maren Kristine, Marius, Caroline, Peter Christian og tvillingebroderen Jens Frederik, Knud Henrik Valdemar og Anton.

Der en lille håndskreven bog fra Julius med navne og sange/digte. Bogen har han skrevet i, imens han var på Vallekilde højskole i foråret 1902. Her har han skrevet at navnet Folke betyder ”en af folket”, og Ragnhild ” magternes valkyrie. På det tidspunkt kalder han sig Julius Andersen Svennekær. Marie? var gift med Kristian, de boede på Tåsinge, han var skibsbygger. Frederik var snedker og gift med Marie, de boede på Fyn. Marius som var murer, boede som voksen i Uggerløse med sin hustru Marie. Hvem var Kristian gift med og hvor boede ham?
Det var disse søskende som familien havde mest kontakt med.
Ragnhild har aldrig set sin farmor, da hun var død før Ragnhild blev født. Farmoderen var en dygtig kvinde, som sled sig selv op, bl.a. med børnefødsler.
Ragnhild fik heller ikke hilst på sin farfar. Han levede, da Ragnhild skulle døbes, og satte nogle penge kr. 30,- ind på en bankbog til hende. Kort efter døde han. Ragnhild købte sin første symaskine for de penge.

Ragnhilds mor er Ingeborg Mathilde Sunekær, født Villadsen, født den 2.5.1880 i Starreklinte ved Havnsø. Nedenfor er et gammelt postkort med stranden nedenfor Ingeborgs fødehjem og forældres hus. Det kan lige skimtes i baggrunden – taget og den hvide skorsten – i fyrretræerne bag teltene. Et dejligt sted med lidt skov, strand, marker og tæt på Havnsø og Dragsholm slot.

Starreklinte Strand
Starreklinte Strand

Log ind for at læse mere




Data sidst opdateret: 2016-06-16 20:06:38

For information om rettelser/tilføjelser klik her.

Close

Ikke nogen adgangskode?